Skift dine notifikationsindstillinger

Notifikationer er små påmindelser om samtaler eller begivenheder i Twist, som fx når du tilføjes til et nyt team.

Notifikationstyper i Twist

Du kan konfigurere, hvilke begivenheder i Twist der udløser en notifikation. Her er dine valgmuligheder, og hvad de betyder:

  • Alle tråde og beskeder: Du modtager en notifikation for hver tråd, der kommer til din Indbakke, og hver besked der sendes til dig.
  • Kun tråde: Du modtager notifikationer om tråde, der kommer til din Indbakke, men du får ikke nogen for beskeder sendt til dig.
  • Kun beskeder: Du modtager notifikationer for beskeder, der sendes til dig, men du får ikke noget for tråde, der kommer til din Indbakke.
  • Kun @mentions og 1-til-1-beskeder: Du modtager kun notifikationer om tråde, hvor du har fået en mention og beskeder sendt privat til dig.
  • Kun @mentions: Du modtager kun notifikationer om tråde, hvor du har fået en mention.
  • Kun 1-til-1-beskeder: Du modtager kun notifikationer om beskeder sendt privat til dig.

Vælg, hvilke notifikationer du vil modtage for hvert team

Sådan konfigurerer du dine notifikationer til mobil, skrivebord og e-mail.

  1. Klik på klokken i øverste højre hjørne.
  2. Klik på Dine notifikationsindstillinger.
  3. Brug Vælg et team for at vælge, hvilket team du vil ændre notifikationsindstillinger for.
  4. Brug drop-down-menuen På skrivebordet ønsker jeg at blive underrettet om for at vælge, hvilke typer notifikationer du ønsker at modtage på dit skrivebord (Web, Windows og MacOS).

  5. Brug drop-down-menuen På mobil ønsker jeg at blive underrettet om for at vælge, hvilke typer notifikationer du ønsker at modtage på dine mobilenheder (Android og iOS).
  6. Når du ikke bruger Twist, kan du sikre dig, at du ikke bliver pinged for hver notifikation lige efter, at du har lukket Twist. Klik på Når jeg ikke er aktiv, så underret mig for at vælge en tidsramme, der passer dig.
  7. Brug drop-down-menuen På e-mail ønsker jeg at blive underrettet om for at vælge, hvilke typer notifikationer du ønsker at modtage via e-mail.
  8. Klik på Gem for at gemme dine ændringer.
  1. Tryk på menu-ikonet øverst til venstre.
  2. Tryk på det team, du vil ændre dine notifikationsindstillinger for.
  3. Tryk på Notifikationsindstillinger.
  4. Tryk på På mobil ønsker jeg at blive underrettet om for at vælge, hvilke typer notifikationer du ønsker at modtage på dine mobilenheder (Android og iOS).
  5. Når du ikke bruger Twist, kan du sikre dig, at du ikke bliver pinged for hver notifikation lige efter, at du har lukket Twist. Tryk på Når jeg ikke er aktiv, så underret mig for at vælge en tidsramme, der passer dig.
  6. Brug valgmuligheden På e-mail ønsker jeg at blive underrettet om for at vælge, hvilke typer notifikationer du ønsker at modtage via e-mail.
  7. Tryk på tilbage-pilen øverst til venstre for at gemme dine ændringer.
  1. Tryk på Mere-ikonet nederst til højre.
  2. Tryk på det team, du vil ændre notifikationsindstillinger for.
  3. Tryk på Notifikationer.
  4. Tryk på de typer af notifikationer, du ønsker at modtage på de forskellige platforme.
  5. Tryk på tilbage-pilen øverst til venstre for at gemme.