Twist vs. E-mail: Den mere organiserede måde at arbejde på

Twist gør kommunikationen i dit team mere rolig, bedre organiseret og mere produktiv.

Selv om vi stadig bruger det næsten hver dag, er e-mail et forældet værktøj til teamwork. Det var rygraden i de tidlige internet-dage, men som et redskab til samarbejde er det en mangelfuld og fragmenteret kommunikationsmetode, de fleste teams hader. Vi er ikke de første til at sige det, og vi bliver ikke de sidste.

Vi har skabt Twist, fordi vi ved, at teams arbejder bedre, når de har bedre værktøjer.

Her er et indblik i, hvordan Twist er bedre end e-mail. Vi vil også introducere dig til en roligere, bedre organiseret og mere produktiv måde at arbejde med dit team på.

Organiserede samtaler, der er lette at finde

En e-mailindbakke er uorganiseret. Interne arbejds-e-mails bliver blandet med beskeder fra eksterne kunder, korrespondance fra dine forældre og alle de nyhedsbreve, du egentlig aldrig har abonneret på.

E-mail-kæder bliver nemt lange og vanskelige at læse og kan ende med at blive splittet op i flere kæder, hvor de rigtige personer ikke bliver inddraget i diskussionen. Hvis du vil tilføje nogen til samtalen, skal du sende et rod af frem-og-tilbage beskeder og vedhæftede filer (og håbe de når frem). Det føles forældet, fordi det er det.

I Twist er samtaler organiseret i tråde. Når du ønsker at inddrage nogen, skal du blot tagge dem, og så kan de følge op på hele samtalen i sin fulde sammenhæng. Og siden Twists tråde er offentlige, kan du nemt gennemse samtaler, du er interesseret i og følge op på samtaler, som team-medlemmer har haft tidligere.

Samtidig er alt organiseret i et simpelt layout, der er let at bruge. Prøv og sammenlign det med e-mail– du skal bogstaveligt talt læse dem baglæns. Endeløse Gmail-tråde bør ikke være fremtidens måde at arbejde på.

overview.png

Endeløse Gmail-tråde vs. Twist

En central kilde til teamets viden

E-mails foregår i lukkede sløjfer. Oplysninger forbliver utilgængelige i folks indbakker, og når nogen går på ferie eller forlader dit team, går fremdriften i stå. Desuden er din e-mail-indbakke blot et af mange steder, hvor dit team kommunikerer.

Med Twist er alle dit teams diskussioner organiseret og tilgængelige ét sted. Alle ser den samme version af historien– tråde er som standard offentlige. I Twist behøver du ikke at gå rundt og spørge dine kolleger, hvor tingene er, for det hele er der allerede. Du kan nemt vende tilbage til ideer, der er nedfældet for en dag, en uge eller endda et år siden.

Selvfølgelig kan du holde tingene private, når det er nødvendigt, men ellers er resten af din team-kommunikation tilgængelig for alle. Nyansatte kommer hurtigere op i omdrejninger, teams kommer sig lettere over, at folk forlader teamet, og dine medarbejdere kan bedre absorbere de oplysninger, de har brug for, så de kan arbejde bedre .

Gør fremskridt på dit egentlige arbejde, ikke i din indbakke

En e-mail-indbakke er stort set bare endnu en liste at administrere. Du skal hele tiden holde den nede, før den kommer ud af kontrol, ligesom ukrudt. En rodet indbakke er overvældende og holder dig fra at udføre dit egentlige arbejde.

Twist gør dig og dit team mere produktive ved at lade dig fokusere på det arbejde, du rent faktisk ønsker at udføre og skal have klaret, i stedet for at administrere utallige e-mails. Hos Doist bruger vi ikke e-mail til intern kommunikation overhovedet– det betyder, at vi ikke har en konstant liste med 100 ulæste beskeder (hvoraf halvdelen normalt er junk-mail) til at distrahere os.

Derudover giver Twist dit team plads til at udføre koncentreret arbejde ved at give dig mulighed for at snooze alle notifikationer. Du kan arbejde med dine projekter velvidende om, at du ikke modtager uønskede notifikationer– og alle andre i Twist vil vide det samme.

Fremtidens arbejdsplads, og værktøjerne til at skabe resultater, findes her. Vi tror, at du vil kunne samarbejde om en bedre fremtid med Twist.

TLDR (for langt, læste ikke): Hvad kan jeg gøre med Twist?

  • Du kan let følge samtaler fra start til slut og invitere de rigtige personer til at deltage i dem.
  • Skabe en central, søgbar kilde til team-viden, der opbygger sig selv.
  • Fokusere på det arbejde, du rent faktisk skal og ønsker at udføre uden at skulle bekymre dig om at glemme noget vigtigt.

Vi håber, at dette hjælper dig med at se potentialet i en ny måde at arbejde på, og hvis du er færdig med at bruge e-mail til teamwork, så hiv fat i os på feedback@twistapp.com. Hav en rigtig god dag!