Sådan sørger du for at en tråd holder sig til emnet

I modsætning til gruppechat, hvor du hele tiden skal scrolle op og ned for at skelne mellem flere samtidige diskussioner, gør Twists tråde det nemt at holde sig til emnet. Sådan gør du.

Navngiv dine tråde

Det første du kan gøre, for at sikre at en tråd holder sig til emnet, er at navngive den ordentligt. I stedet for at navngive en tråd om gennemgangen af teksten til et blogindlæg, "Blogindlæg", så vær mere specifik med fx "Gennemgang af tekst til blogindlæg", så folk ved, hvad de skal kommentere på i deres kommentarer.

Læs et par tips om, hvordan du organiserer og navngiver dine kanaler og tråde.

Udestående opgaver

En god måde at holde sig til emnet er at jævnligt opslå statusopdateringer eller en liste over resterende opgaver før et projekt er udført. Hvis du fx har en tråd, der hedder "Messe i Madrid", kan du sende en opdatering hver mandag for at informere folk om forberedelsen til arrangementet og eventuelle verserende opgaver, der skal delegeres.

Bed om en løsning

Hvis du har startet en tråd med det formål at løse et problem, foreslår vi at bede folk om deres løsning. Lad folk udforske forskellige ideer, men læg dig ikke fast på en for hurtigt—giv dit team tid og plads til at diskutere og kommentere hinandens ideer. Dette er en af de største fordele ved Twist—personer kan give sig tid til at bygge på hinandens ideer på en organiseret og rolig måde. Når I har fundet en løsning, som du tror vil fungere, kan du træffe en beslutning.

Foretag en foreløbig afgørelse

En god måde at rykke på en tråd til problemløsning er at præsentere den foreslåede beslutning og en tidslinje for diskussion. For eksempel: "Vi har foretaget en foreløbig beslutning om det nye produktnavn, men vi venter indtil næste fredag med at træffe en endelig beslutning. Hvis du ønsker at foreslå en bedre mulighed, kan du dele dine ideer her! "

Dette vil motivere dine team-medlemmer til at brainstorme og foreslå bedre alternativer, eller acceptere den foreslåede løsning. Dette er en meget demokratisk måde at træffe beslutninger på—alle har noget at skulle have sagt, og alle inddrages før beslutningen træffes.