Sådan indhenter du det forsømte, når du har været væk

Det er ofte svært at indhente dit arbejde, efter at du har været væk. Uanset om der er tale om hundredevis af ulæste e-mails eller at skulle scrolle op og ned i chat, du gik glip af, er du på den.

Med Twist er det meget lettere. Her er nogle tips til, hvordan du indhenter det forsømte i Twist, efter at du har været væk fra arbejdet.

Administrer dine stjernemarkerede samtaler

Inden dit planlagte fravær bør du revidere dine stjernemarkerede samtaler og fjerne stjernemarkeringen fra dem, der er uvæsentlige. Stjernemarker dem, der er vigtigst for dig at følge op på, når du kommer tilbage. Hvis du minimerer dine stjernemarkerede samtaler til et håndterbart antal, bliver det lettere for dig at revidere fremskridtene i de vigtige samtaler, i stedet for at skulle skimme gennem mange opdateringer fra mange forskellige tråde.

Administrer dine kanaler

Hvis du er væk i længere tid, er det måske en ide kun at forblive i de kanaler, hvor du selv laver arbejde. Når du kommer tilbage, kan du på den måde gå i dybden i de kanaler, som betyder noget for dig, og derefter vende tilbage til de andre kanaler, når du er med igen.

Husk at indstille dine Fridage

Twist er designet således, at du kobler helt af, mens du er væk fra arbejde– det er her indstillingen "Fridage" kommer ind i billedet. Med Fridage i Twist skifter din avatar til et nyt billede afhængig af årsagen til dit fravær, og en note der siger "væk indtil" din returdato, vil blive vist ud for dit navn. Du modtager ingen notifikationer, før du er tilbage.

Da dine team-medlemmer ved, at du er væk indtil en bestemt dato, vil de være mindre tilbøjelige til at adressere tråde til dig, hvilket hjælper med at holde din Twist-indbakke på et minimum. De ved, hvornår de skal følge op med dig og vil væe mere tilbøjelige til ikke at kontakte dig, mens du er væk.

Vi foreslår, at team-medlemmer slår en tråd op om deres fridage i dit teams generelle kanal, så alle ved, at de vil være væk.

Vi håber, at disse tip vil gøre din tilbagevenden til arbejdet mindre stressende og mere produktiv. Lad os vide, hvad der virker for dig!