FAQ om fakturering

Q: Hvad sker der med mine tråde og beskeder efter en måned i Twist Free?

I den gratis version af Twist kan du ikke se eller søge efter trådkommentarer og beskeder, der er ældre end en måned. Alle dine teams data bliver dog gemt sikkert på vores servere–intet bliver nogensinde slettet. Hvis du senere beslutter dig for at opgradere til et Unlimited abonnement, vil du og dit team have fuld adgang til din Twist-historik.

 

Q: Mister jeg mine data, hvis jeg nedgraderer fra et Unlimited-abonnement til et Free-abonnement?

A: Nej, dine data slettes aldrig fra Twist. Når du nedgraderer til Free-versionen, bliver dine tråde, kommentarer og beskeder, der er ældre end en måned, stadig gemt på vores servere, men du kan ikke se eller søge efter dem. Hvis du på et tidspunkt beslutter dig for at abonnere på Unlimited, vil du igen få adgang til dit teams fulde tråd og beskedhistorik.

Q: Hvad er en gæst?

A: En gæst er et begrænset team-medlem, som kun har adgang til de specifikke kanaler, som vedkommende er inviteret til. En gæst kan være en enkeltkanal- eller flerkanals-gæst baseret på, hvor mange kanaler vedkommende er inviteret til.

Gæster kan ikke se, deltage i eller slå ting op i resten af dit teams kanaler. Læs alt om, hvordan gæster fungerer i Twist.

Q: Hvor meget koster det at have gæster på mit Twist-team?

A: Når du bruger Twists gratis løsning, er alle gæster gratis.

Når du bruger et Unlimited-abonnement, er enkeltkanals-gæster gratis, men flerkanals-gæster faktureres på samme måde som team-medlemmer. Læs alt om, hvordan gæster fungerer i Twist og se vores Twist Unlimited prissætning.

Q: Vi har brug for at tilføje nye brugere til vores team. Hvordan vil det blive faktureret?

A: Når du tilføjer en ny bruger, foretager vi automatisk en prorateret engangsopkrævning fra dit kreditkort. Dette vil dække det nye team-medlems konto for resten af den aktuelle faktureringsperiode. Derefter vil det fulde beløb for et ekstra medlem blive føjet til din almindelige faktura.

Q: Kan jeg blande gratis-medlemmer og Unlimited-medlemmer?

A: Hvis dit team bruger Unlimited-versionen af Twist, bliver du faktureret for hvert medlem og flerkanals-gæst, som du inviterer til dit team. Enkeltkanals-gæster er altid gratis.

Hvis du gerne vil arbejde med nogle gratis-medlemmer, kan du oprette et separat, Free-team. Du kan invitere dine medlemmer dertil, og de vil så kunne bruge det uden omkostninger. Det er nemt at skifte mellem flere teams fra én Twist-konto.

Q: Kan vi bruge Twist gratis?

A: Ja, I kan helt sikkert bruge Twist gratis, altid, og med et ubegrænset antal medlemmer.
I får et søgbart arkiv med op til 1 måned af dit teams seneste historik, et begrænset antal integrationer og begrænset fillagring.

For ubegrænset på alt, tjek Twist Unlimited.

Q: Hvorfor ikke bare have en "betal for aktive brugere" politik?

A: En "betal for aktive brugere" politik betyder, at der kun skal betales for brugere, der aktivt bruger din app. Problemet er, at bogføring bliver uforudsigeligt, og at vi skal administrere, hvad der udgør 'aktiv'.

Vi foretrækker at holde tingene enkle, så prisen er stabil for hvert medlem på teamet. På den måde skalerer dine omkostninger på en forudsigelig måde. Hvis et medlem forlader teamet, eller du selv fjerner et medlem, får du en prorateret kredit af deres månedlige gebyr på din konto. Hvis de bliver, betaler du deres gebyr.

Q: Tilbyder I særlige priser til virksomheder?

A: Hvis I har mere end 200 ansatte, anbefaler vi, at I tager kontakt til vores kundeteam på accounts@twistapp.com. Vi vil med glæde få jer op og køre.

Q: Hvad er mine betalingsmuligheder - kreditkort og/eller fakturering?

A: Du kan anvende dit kreditkort til at betale for enhver løsning. Vi tilbyder i øjeblikket ikke fakturering som betalingsmetode.

Q: Jeg har allerede en Twist-konto. Kan jeg tilslutte mig et andet team?

A: Ja absolut. Vi har gjort det sådan, at folk kan bruge én brugerkonto til at få adgang til mange teams. Når du logger ind på din konto, får du øjeblikkelig adgang til de teams, du har tilsluttet dig. Du betaler ikke for din plads, når du tilslutter dig et team på en betalt løsning. Det vil blive afspejlet på team-ejerens faktura.

Q: Er der nogen grænse for, hvor mange kanaler/tråde, vi kan oprette?

A: Nix. Du kan oprette så mange kanaler og tråde, som du ønsker, i dit Twist-team. Der er aldrig noget ekstra gebyr for at tilføje flere kanaler og tråde.

Q: Hvor mange Twist-teams kan jeg oprette?

A: Du kan oprette så mange teams, du ønsker, på både gratis- og Unlimited-løsningen.

Hvis du har et Unlimited-abonnement, kan du få dem alle faktureret på din hovedkonto.

Q: Hvordan er jeres prissætning i forhold til andre kommunikation-softwares?

A: Vi har gjort meget ud af at gøre Twist prismæssigt overkommelig. Twist koster omkring 1 kr. om dagen for en bruger med en Unlimited-løsning. Det er 25% billigere end den billigste Slack-løsning. Vi har heller ikke planer om at øge prisen, da vi ikke er afhængige af investorer. Vi vil hellere fokusere på at tilfredsstille vores kunders behov først (altid).

Q: Jeg synes, Twist er lidt dyrt. Vil jeg få værdi for mine penge?

A: Når du abonnerer på Twist, foretager du allerede en af de bedste investeringer i at forbedre, hvordan dit team fungerer. Du vil sandsynligvis genvinde udgiften pr. bruger i løbet af de første par dage i måneden blot ved at erstatte et par møder med statustråde i Twist. Eller ved at hjælpe dit team til at kunne arbejde koncentreret, så de kan yde deres bedste i stedet for at blive distraheret af endeløs chat og rodede, interne e-mails.

Q: Skal jeg betale noget, hvis jeg er medlem af et team?

A: Et medlem behøver ikke at betale for Twist. Betaling sker kun på team-niveau, og det er kun den team-admin, som oplyste sine kreditkortoplysninger, der er ansvarlig for at betale for et Twist-team.

Du kan være medlem af så mange teams, du ønsker, og uanset om de er på Unlimited- eller Free-løsningen, skal du ikke betale noget selv.

Q: Når jeg opretter et nyt team, hører det da under samme faktureringskonto som mit første team?

A: Ja. Du kan oprette lige så mange teams, som du ønsker, på den Unlimited-konto, der håndterer fakturering for alle de teams, du administrerer. Hvert nyt team har sit eget arbejdsområde og vil ikke være forbundet på anden måde end fakturering.

Q: Skal jeg betale for den samme person flere gange, hvis vedkommende er i flere forskellige teams?

A: Ja. Du betaler en fast pris pr. bruger, pr. måned, pr. team.

Hvis du fx har to teams, vil du blive opkrævet for hver bruger i det første team og hver bruger i det andet team.

Det kan eventuelt være smartere for dig at oprette nye kanaler i stedet for et nyt team.

Q: Kan jeg til enhver tid annullere mit Unlimited-abonnement?

Ja absolut. Der er ingen bindingsperiode på Twist — du kan til enhver tid annullere uden straf. Hvis du annullerer dit abonnement, vil annulleringen træde i kraft i slutningen af din faktureringsperiode. Indtil da har du fortsat adgang til alle Unlimited-funktioner. Derefter vil din konto blive skiftet tilbage til Free-løsningen.

Din fulde kontohistorik forbliver intakt, gemmes sikkert på vores servere og slettes aldrig. Men når din konto er skiftet til Free-løsningen, anvendes historikgrænsen på 1 måned. Du vil ikke længere have adgang til indhold eller kontohistorik, der er ældre end 1 måned.

Q: Tilbyder I refusion?

Hvis du annullerer dit abonnement inden for 30 dage af dit køb, er du berettiget til fuld refusion i overensstemmelse med vores tilbagebetalingspolitik. For at modtage en refusion skal du følge trinene i denne artikel i Hjælpecentret.

Q: Er der nogen rabatordninger til nonprofits eller uddannelsesmæssige organisationer?

A: Ja, vi har begge dele. Tjek vores Twist for Nonprofits og Twist for Education tilbud.